Når et ægtepar går fra hinanden, skal der som udgangspunkt ske en bodeling, hvor værdierne deles ligeligt. Men hvad sker der med den arv, den ene ægtefælle har modtaget under ægteskabet? Skal den deles, eller kan den holdes udenfor? Svaret afhænger af, hvordan arven er givet, og hvilke aftaler der eventuelt er indgået. Her får du et overblik over, hvordan arv påvirker bodelingen ved skilsmisse – og hvad du kan gøre for at sikre, at arven behandles, som du ønsker.

Fælleseje er udgangspunktet

I Danmark har ægtefæller som udgangspunkt formuefællesskab, også kaldet fælleseje. Det betyder, at alt, hvad hver ægtefælle ejer – både det, de havde før ægteskabet, og det, de erhverver undervejs – indgår i bodelingen, når ægteskabet opløses.

Men fælleseje betyder ikke, at man ejer alt sammen. Hver ægtefælle ejer fortsat sine egne ting, men ved skilsmisse skal værdierne gøres op og deles ligeligt. Det er her, spørgsmålet om arv bliver relevant.

Arv som særeje – når arven holdes udenfor bodelingen

Hvis en ægtefælle modtager arv, kan den være særeje – og dermed holdes uden for bodelingen. Det afhænger af, hvad der står i testamentet fra den, der har efterladt arven.

• Fuldstændigt særeje betyder, at arven hverken skal deles ved skilsmisse eller ved død.
• Skilsmissesæreje betyder, at arven holdes uden for bodelingen ved skilsmisse, men indgår ved død.
• Kombinationssæreje er en blanding, hvor arven fx er skilsmissesæreje, men bliver fælleseje, hvis den længstlevende ægtefælle sidder tilbage.

Hvis der ikke står noget i testamentet om særeje, bliver arven automatisk en del af fællesejet – og skal derfor deles ved skilsmisse.

Gaver og arv uden testamente

Mange tror, at arv altid er personlig og derfor ikke skal deles, men sådan er det ikke. Hvis du modtager arv uden, at der er fastsat særeje, indgår den i din bodel. Det samme gælder gaver, du modtager under ægteskabet, medmindre giveren udtrykkeligt har bestemt, at gaven skal være særeje.

Det betyder, at hvis du fx arver penge fra en forælder uden testamente, og du bruger dem til at købe en bil eller renovere huset, bliver værdien som udgangspunkt en del af fællesejet. Ved skilsmisse skal den derfor deles.

Ægtepagt – jeres egen aftale om særeje

Selvom arveladeren ikke har bestemt særeje, kan ægtefæller selv aftale det gennem en ægtepagt. En ægtepagt kan bruges til at gøre hele eller dele af formuen til særeje – fx en arv, en virksomhed eller en ejendom.

Ægtepagten skal være skriftlig og tinglyses digitalt for at være gyldig. Det kan være en god idé at få juridisk rådgivning, så aftalen bliver præcis og dækker de situationer, I ønsker.

Hvad hvis arven er blandet med fælleseje?

I praksis kan det være svært at holde arv adskilt fra fælleseje. Hvis du fx arver penge og sætter dem ind på en fælles konto, eller bruger dem til at betale fælles udgifter, kan det blive vanskeligt at dokumentere, at midlerne stammer fra arv.

Når arv og fælleseje blandes, kan arven miste sin særstatus. Derfor er det vigtigt at holde arvede midler adskilt – fx på en særskilt konto – hvis du ønsker, at de skal forblive særeje.

Arv og gæld – to sider af samme sag

Ved bodeling ser man ikke kun på aktiver, men også på gæld. Hvis en ægtefælle har modtaget arv som særeje, kan den ikke bruges til at dække den andens gæld. Men hvis arven er fælleseje, indgår den i det samlede regnestykke, og gæld kan dermed påvirke, hvor meget der reelt bliver tilbage.

Sådan sikrer du, at arven behandles som ønsket

Der er flere måder at sikre, at arv håndteres korrekt ved skilsmisse:

1. Testamente med særejebestemmelse – hvis du ønsker, at dine arvinger skal beholde arven som deres eget.
2. Ægtepagt – hvis du og din ægtefælle vil aftale særeje på forhånd.
3. Klar adskillelse af midler – opret separate konti og dokumentér, hvor arven stammer fra.
4. Juridisk rådgivning – få hjælp til at udforme dokumenter, så de er gyldige og præcise.

Læs også:

Tal om økonomien under separation – sådan gør I det på en konstruktiv måde

Advokat

En separation kan vække mange svære følelser – og økonomien er ofte et af de mest udfordrende emner. Læs, hvordan I kan tale åbent og konstruktivt om penge, bolig og fremtid, så I skaber tryghed og samarbejde i stedet for konflikt.

Gør testamentet let at forstå for arvingerne – gode råd til tydelig og klar formulering

Advokat

Et testamente skal ikke kun være gyldigt – det skal også være tydeligt. Få praktiske råd til, hvordan du formulerer dit testamente klart, undgår misforståelser og sikrer, at dine ønsker bliver respekteret, når arven en dag skal fordeles.

Fælles lån efter skilsmisse – sådan får I overblik og styr på økonomien

Advokat

En skilsmisse kan gøre økonomien uoverskuelig – især når der er fælles lån involveret. Læs hvordan I får overblik over gælden, fordeler ansvaret og undgår økonomiske konflikter, så I begge kan komme godt videre.

Sådan fastsættes børnebidrag – de centrale principper forklaret

Advokat

Når forældre går fra hinanden, skal der tages stilling til barnets økonomiske forsørgelse. Denne artikel forklarer de centrale principper bag fastsættelsen af børnebidrag, herunder grundbeløb, indkomstvurdering og særlige bidrag – så du får et klart overblik over, hvad der gælder.

En vigtig del af den økonomiske tryghed

Arv kan have stor betydning for økonomien i et ægteskab – både mens det består, og hvis det opløses. Ved at kende reglerne og tage stilling i tide kan du undgå konflikter og sikre, at arven bliver behandlet, som du eller arveladeren har ønsket.

Det handler ikke kun om jura, men også om tryghed og respekt for de værdier, der følger med arven.